I EU kendes økologiske fødevarer på et særligt mærke. Hovedformålet med EU's økomærke er at gøre det lettere for forbrugerne at kende økologiske produkter. Det er også et visuelt instrument, som skal fremhæve økologiske EU-produkter.

EU's økomærke kaldes ofte "EU-bladet", og det symboliserer foreningen mellem Europa (stjerne fra EU-flaget), natur og bæredygtighed. Kombinationen af disse symboler udgør et unikt visuelt element, som er både selvforklarende og attraktivt.

EU's økomærke blev introduceret med Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af marts 2010. EU's økomærke indikerer, at et produkt er i fuldstændig overensstemmelse med EU's betingelser og regler for økologisk landbrug.

Når EU's økomærke bruges på et produkt, skal det altid ledsages af kodenummeret på kontrolorganet/-myndigheden samt dyrkningsstedet for de landbrugsråvarer, produktet består af.

Lær mere om økologisk landbrug